John 100kg Olesen gik desværre bort den 28 november 2009,
efter kort tids sygdom.
 
Jeg har nu været indenfor amerikanske biler i 30 år, og engang midt i 80’erne, hvor jeg begyndte at få smag for street-rods, var jeg til en biludstilling i Forum. Her faldt jeg over en rød 32 ford coupé, hvor taget kunne skrues af. Den var fantastisk flot, og det der var mest interessant, var at bilen var dansk. Kunne det virkelig lade sig gøre i Danmark…? Jeg kunne læse at det var en ”100-kg” John der ejede bilen…..!
 
”100-kg”…….det lød som én der spiste små børn til morgenmad. Og jeg var jo bare en uvidende jyde der intet vidste om biler, og skal jeg være ærlig, havde jeg mine betænkeligheder ved at ringe til ham. Så der gik faktisk en del år, før jeg fik ham i snak……!
 
Det med de 100-kg, og de små børn, var vist bare noget i mit hoved, for John var den mest sympatiske mand jeg længe havde mødt. Han er i tiderne efter, kommet med mange gode råd, for havde man problemer med en bil, kunne man blot ringe, og John var mere end villig til at hjælpe med opbygningen. Og her har han jo været en foregangsmand indenfor vores hobby, som dén med den første street-rod i Danmark. Og det har vi alle nydt erfaringen af, som han jo gladelig har delte ud af…!
 
Nok har John og jeg haft vores kontroverser, om hvordan det skulle gribes an, for John ville det han havde erfaring med, og jeg ville gerne prøve noget nyt og anderledes. Men han havde altid respekt om vores andres biler, og vi havde omvendt også stor respekt for Johns projekter.
 
Det jeg mest vil huske John for, er hans glade, hyggelige og varme væsen….! John havde altid et smil på når man mødte ham, en sjov bemærkning og altid en spændende historie at fortælle…! John så aldrig sort på udviklingen, men tog det som det kom…! Jeg følte aldrig, at der var nogen problemer, når jeg var sammen med John, for stemningen var altid munter og positiv!
 
Når jeg til sommer kører i min street rod, vil jeg tænke på dig, og jeg ved at du vil smile ned til os, og være med på turen……..
 
Gert Maj
 
 
Æret være dit minde…


---------------------------------------------------------------------------
Klik her for at få dit eget GoMINIsite